Brisbane - Aebleplukker!

I Brisbane moedtes vi med en australsk fyr, Brent, som Nanna kendtes fra internettet. Han var bare super flink, og det var fedt at moede en "rigtig" australier, selvom han for oejeblikket bor i Schweiz. Han viste os straks nogle af de gode steder at gaa i byen og det blev en rigtig hyggelig aften.

Mandag havde vi endnu ikke hoert fra job-bureauet, saa derfor ringede vi til dem, og indenfor 5 min. havde vi faaet et job som aebleplukkere i Stanthorpe, som liger et par timer sydvest for Brisbane. Naar man arbejder her i landet skal man have et Tax File Number og en bank konto, saa det blev formiddagen brugt paa. Senere tilboed Brent at vise os lidt rundt i byen og det tilbud tog vi gladeligt imod. Saa vi gik en tur gennem botanisk have og derefter til Southbank, som er en falsk strand inde i byen.

(Paa rundvisning i Brisbane)

(Southbank- Den falske strand)

Vi endte selvfoelgelig paa en bar igen, men da vi skulle med en bus til Stanthorpe naeste morgen beherskede vi os, og endte med at tage med Brent hen til hans ven Luke som han boede hos. Luke deler med 3-4 andre drenge et hus, som var rigtig fedt.... Borstet fra at det bar staerkt praeg af ingen rengoering eller oprydning. Men hvis man lige kunne abstrahere fra det var det faktisk rigtig hyggeligt, og vi endte med at synge singstar den halve nat.

Tirsdag tog vi saa en bus til Stanthorpe og blev installeret paa et hostel, hvor der kun bor backpackere som arbejder. Det er et rigtig fint sted og der er mange flinke mennesker. Eneste lidt finurlige detalje er at koekkenet ikke er andet end 7 mikroovne...hehe... hvem fandt lige paa det?? Naa, men naar man alligevel bare skal have pasta goer det jo ikke det store.

Selve arbejdet kan man sige baade gode og daarlige ting om. Jeg tror at aebler er en af de gode ting at plukke, da man ikke staar/sider i den samme position hele dagen... men men men. HVvs der er nogen der gaar med en lille droem om at blive milllionaer vil jeg fraraade aebleplukker-branchen. For det bliver man da godt nok ikke saerlig rig af. Vi bliver betalt for hvor mange vi plukker, og det er ikke helt vildt meget naar man er ny i hvert fald. Vi arbejder 10 timer om dagen 6 dage om ugen. Fredag er dog en undtagelse fordi det er loenningsdag og saa skal man jo lige kunne naa i banken med sin check.

(Mig i mit arbejdstoej. Vores stil er ved at gaa fuldstaendig galt... flannelsskjorter! Men toejet gar helt i stykker af de aebletraer, saa vi skulle bare have noget der var billigt)

Saa vil jeg lige fortaelle en traels historie som har aendret vores syn paa fransmaend... I hvert fald nogle af dem. - Den de to foerste dage paa jobbet arbejdede vi sammen med 3 fransmaend. 2 af dem kunne naesten ikke engelsk, men det forhindrede dog ikke den ene fyr i at foere sig frem som ejede han hele aebleplantagen. Den anden fyr syntes vi egentlig var flink nok, men det blev han godt nok ikke ved med at vaere. Det er lettest at plukke aeblerne taet ved jorden, for de andre skal man klatre rundt paa en stige for at faa fat paa. Den ene dag plukkede han saa alle aebler nede ved jorden... Og den naeste dag var det trae lige pludselig forvandlet til at vare Nannas og mit trae. Det var vi jo ikke helt enige med ham i og det udviklede sig til en diskussion, paa kanten af et skaenderi. Naa... Men saa kom en af dem der holder oeje med os og fik ham fortalt at han godt kunne gaa tilbage til det dumme trae. Da den dumme franskmand saa endelig maatte erkende sit nederlag kom der grimme ord ud af munden paa ham. Nanna var en Fucking Bitch. Saa vi gik hele dagen er var rigtig rigtig traet af ham... Men ved i saa hvad?!?! Alle 3 fransmaend blev fyret! Skadefryd er maaske en grim ting, men... haha! Saa kan de bare laere det kan de!

Ud over dette tilfaelde er der rigtig mange flinke folk og det kan vaere hyggeligt nok at rende rundt mellem alle de aebletraer.

Udover arbejde laver vi faktisk ikke saa meget andet end at spise og sove... Og se "The biggest loser" i tv. Det er vi mange paa vores hostel der er meget optaget af hehe. Stanthorpe er en yderst rolig by hvor der faktisk intet sker. Vi har dog hoert at der hist og her gemmer sig en pub som nogle af backpackerne nogle gange tager hen til...

Byron Bay - Surfers Paradise

Rygtet siger at Byron Bay er et fantastisk sted - Sol, strand, fest og glade mennesker. Men det er de faerreste steder der er ligesaa fede i regnvejr som i solskin, og det gjorde faktisk ikke andet end at regne, virkelig staa ned i staenger, i de 4 dage vi tilbragte i Byron Bay. Det var bare virkelig surt, men men... Vi havde da paa trods af vejret nogle gode oplevelser!

Vi skulle have vaeret paa surf-school i 2 dage, men det blev aflyst den foerste dag fordi der var en 16-aarig dreng der laengere oppe afkysten var blevet draebt af en haj! Derfor aflyste surf-selskabet den dags surf-school.

Jeg maa nok sige at jeg blev temmelig skraemt over ulykken, for hvis der er et dyr jeg ikke er glad for saa er det hajen! Men man kan jo ikke goere andet end at stole paa at surf-selskabet har styr paa hvornaar det er sikkert at tage ud og hvornaar det ikke er.

I hvert fald maatte vi jo finde paa noget andet at lave da der nu ikke var noget surf til os... Regnen silede ned, saa vi gik lidt rundt og kiggede i butikker og pludselig saa vi soerme en biograf som vi straks gik ind i og saa " There will be blood".

Efter Biografen stoeder vi helt tilfaeldigt paa to hollandske fyre, som vi ogsaa moedte i New Zealand... Megte maerkeligt, men herligt, for saa havde vi jo en rigtig god grund til at tage i byen, paa den kendte backpacker bar Cheeky Monkeys! Super aften!

Dagen efter lykkedes det saa endelig at komme paa surfschool. Vi sad i regnen og ventede paa at blive samlet op af surferbussen. Forventningerne var i skruet saerligt hoejt op... For surf i regn det lyder bare ikke saerligt sjovt vel?! Men da vi saa endelig kome afsted var det bare virkelig fedt. Vi var saa heldige at regnen naesten holdt op i de timer vi var afsted:)

Foerst fik vi lidt instruktion i hvordan man kommer op at staa paa boardet, og blev der efter sluppet loes i vandet. Jeg maa nok sige at jeg ikke er den foedte surfer-girl, for det var godt nok ikke mange gange jeg kom op at staa paa det braet. Men da det endelig lykkedes var det bare en fantastisk foelelse!

(Elegant... Eller ikke hehe)

Vores sidste dag i Byron Bay brugte vi slet ikke i byen, for vi havde booket os ind paa en tur til byen Nimbin. Det var noget med at der engang var en stor festival for studerende og saa var der nogle af dem der ikke kunne slippe det soede flipper-liv og blev derfor boende.

Saa Nimbin er en rigtig flipperby, med alt hvad der dertil hoerer. Man kan nok sige at det er Australiens svar paa Christiania... Foer Pusher street blev lukket! Der gik i hvert fald ikke mere end 1. minut fra vi stod ud af bussen til vi blev tilbudt den foerste hashkage!

Lige et par billeder derfra. Synes at deres street-code beskriver byen meget godt:)

Saa var det vist ogsaa tid til at tage vaek fra alt den regn og vi hoppede derfor paa bussen til Surfers Paradise. Her var vejret meget bedre og humoeret steg straks et par grader.

Dag 1. tog vi ind til byen og kiggede paa butikker og tog paa stranden hvor vi igen helt tilfaeldigt moedte de 2 hollaendere... lille verden vi lever i hva;)

Surfers Paradise virker virkelig til at vaere et feriested for dem der har penge. Der er i hvert fald masser af laekre lejligheder og kaempe huse lige ned til stranden. Der ligger ogsaa en masse theme-parks omkring byen og en af dem ville vi proeve. Vi tog i den der hedder 'Wet'n Wild' et kaempe stort vandland, med masser af sjove rutsjebaner! Saa vi rendte rundt som to smaa legeboern og proevede vandrutsjebaner en hel dag.. Herligt:D

Efter 2 dage i Surfers syntes vi egentlig ikke der var saa meget mere at se og vi tog derfor til Brisbane i gaar. Vi har igennem den sidste uges tid haft kontakt til at job-buraeu og vi haaber meget paa at vi i loebet af de naermeste dage faar et job i naerheden af Brisbane.

WWoofing - Wherrol Flat(laaangt ude paa landet)

Saa er vi kommet tilbage til civilisationen efter en uges tid laangt ude paa landet hos en wwoof-familie. Det har virkelig vaeret den bedste uge i Australien so far.

Lige til at starte med syntes vi at stedet var lidt forfaldent og slidt, men det glemte vi dog lige saa hurtigt igen, for familien var bare helt fantastisk soed, og det var et rigtig dejligt sted i det hele taget. Gaarden ligger en halv times koersel fra byen Tarree. Der var intet signal, internet eller nogle butikker, saa vi foelte virkelig at vi var kommet langt ud.

Familien var som de kaldte det en "yours-mine- ours", altsaa havde baade mor og far boern foer de moedte hinanden. Tilsammen blev det til 6 boern hvoraf 5 boede hjemme.

(oeverst Brice, til venstre Rebecca, blaa bluse Abbey, orange bluse Angela, midten far Adam, mor Merran og til hoejre Billy) De var ligesaa soede som de ser ud! Savner dem helt allerede!

Vi havde vores egen campingbus at bo i, og det var sehr gut.... Dog lidt koldt nogle naetter.

(Den herlige campingbus)

(Panna inde i den herlige campingbus)

Paa toppen af bussen boede en possum som vi doebte Per. I huset havde de lige for tiden en "pet-spider"... foej den var stor og klam, men saadan er det aabenbart paa landet. Udover en bus-possum og en pet-spider havde de en masse andre dyr. Koer, faar, hest, hunde, katte, fugle, hoens, grise, haletudser, marsvin og rotter.

(Udsigt fra grisefodring. Dejligt omraade)
Hele konceptet i wwoofing er jo at vi arbejder for familien og at de saa giver os mad. Vi kom ind i en daglig rutine som forloeb saaledes:

Vi stod op omkring kl 7 og fik morgenmad. Saa var det tid til at fodre at fodre de to grise og 2 af de ialt 50 koeer. Ved denne tid var hele familien paa naer Merran taget afsted, og hun satte os saa igang med forskellige opgaver. I loebet af ugen spredte vi muld ud i hele deres have, malede en bro, slaebte grene sammen, lugede ukrudt og stablede braende.

(I fuld gang med mulden)

(Og malingen. Broen blev forresten 2 forskellige farver. De kunne ikke lige faa den samme farve igen...hehe)

Kl. 12 hver dag sagde Merran "It's Phillytime". Og den foerste dag stod vi jo og taenkte hvad daelen er det saa... Men det er simpelthen fordi at der kl. 12 hver dag kom Dr. Phil i TV og det skulle vi jo ikke gaa glip af. Saa vi sad hver dag og fulgte med i de kaere amerikaneres problemer mens vi spiste frokost. hehe.

(Billy, Brice og os med noget af det braende vi stablede)

Efter frokost arbejdede vi lidt mere, saa kom Adam hjem fra arbejde og boern hjem fra skole og vi stoppede med at arbejde. Derefter var det tid til et lille bad og lige pludselig var det aften og saa var der dejlig mad som Merran lavede. Super med god hjemmelavet mad efter alt det pasta!!

Aftenen blev ellers brugt i stuen foran TV'et med hele familien.

En af dagene koerte vi med Rebecca ind til byen og besoegte derefter hendes kusine Margie, som var virkelig herlig. Hun samlede paa "Gay-dogs"(grimme porcelaenshunde med fjer paa) og fitness videoer. Derudover var hun naermest besat af programmet The biggest loser og var i det hele taget bare utrolig morsom.

Alt i alt en herlig uge paa landet som jeg sent vil glemme. Det har vaeret virkelig fedt at lave den aegte "Aussie-lifestyle" for en tid. Paa den maade laerer man landet at kende paa en helt anden maade. Hvis det ikke havde vaeret fordi at vi bliver noedt til snart at tjene nogle penge var vi helt sikkert blevet laengere. Men videre skulle vi og vi er i nat ankommet til Byron Bay. Vi har igen lavet den med at sove i bussen/busstationen og det bliver nok bare aldrig en kaempe succes. Man er bare saa traet dagen efter!

Vi har aendret lidt planer, da vi egentlig skulle have vaeret i Woolgoolga paa surfcamp. Arbejdet paa gaarden har dog gjort noget ved Nannas knae saa det er haevet og har en form for vaeskeansamling. Derfor er planen nu at vi tager paa surfcamp her i Byron Bay paa tirsdag og haaber saa at knaeet er i god stand til den tid.